Nerf Grupper

Der er flere steder rundt omkring i landet, hvor der regelmæssigt bliver arrangeret Nerf spil, så ligemeget hvor du er, skal du nok kunne finde nogen at spille med!

Nerf Danmark Gruppen

Nerf Danmark er facebook gruppen for danske nerfere. Der bliver delt billeder af byggede blastere, snakket om events og spil, samt køb og salg af blastere samt grej. Det er den nemmeste måde at komme i kontakt med andre danske nerfere. Adgang her

Hvidovre’s Nerfkrige

Hvidovre’s Nerfkrige afholder åbne spil fra 7 år og op, en gang om måneden på skoler i Hvidovre i sommerhalvåret, og indendørs i haller i vinterhalvåret. Der er en fps grænse på 130 til disse spil, for dem der modder lidt

Derudover afholder de Voksennerf hver anden uge for 13 år og op. Dette sker mange forskellige steder på Vestengnen. Der er en fps grænse på 200 når de spiller ude, og 130 når de spiler inde.

Det koster 30 kroner per spil at deltage, og kræver medlemskab af foreningen hvilket koster 50 kr/år. Der er almindelige, mega og halve pile til brug inkluderet, samt rival kugler når der spilles indendørs. Alle spil kræver at man har sikkerhedsbriller på.

Alle tilmeldinger foregår gennem Holdsport, som der er adgang til via vores facebookgruppe her

Stjær Nerf

Stjær Nerf er en underafdeling af Stjær boldklub nær ved Skanderborg og Aarhus. Klubben afholder nerfkrige i Stjær hallen en gang i måneden. Alle er velkomne til disse spilgange, børn under 4. klasse skal dog have en ansvarlig voksen med i hallen.
Der spilles ikke med tungt modificerede blastere. Evt modificerede blastere skal godkendes af trænerne.

Klubben arbejder på at starte voksennerf arrangementer op, her vil modificerede blastere være tilladt.

Hver spilgang koster 25kr, som dækker klubbens udgifter til almindelige nerfpile og mega nerfpile, som lånes til spillene.
Alle deltagere skal bære sikkerhedsbriller under spillene.

Alle tilmeldinger foregår via Conventus på Stjær Boldklub hjemmeside (https://www.stjaerboldklub.dk/nerf/) og klubben kan følges via Facebook (https://www.facebook.com/groups/stjaer.nerf/?ref=share)

Viking Foam Arms

Viking Foam Arms sælger færdigbyggede 3D printede blastere, 3D printede dele, samt diverse dele til modifikationer af blastere. Udvalg kan ses her